2014 er et år jeg har meget splittede følelser omkring. Et år med opture, nedture, erfaringer, oplevelser og mentale udfordringer. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det har været et enormt hårdt år mentalt. Jeg har flere gange stillet mig selv spørgsmålet "er det dét værd?".
Det hele startede i januar til CWC - et træk på 81 kg og nok et af mine allerbedste træk i min ellers korte vægtløftnings karrierer. Jeg husker løftet som var det i går - den fornemmelse af at 81 kg ikke vejede noget, det var for fedt!
Til DM i februar var der lagt op til det helt store. Jeg var i rigtig god form så hvorfor ikke sætte baren højt. 100 kg! er det "ord" der beskriver DM - mit første stød på 100 kg. Jeg kan slet ikke sætte ord på hvor stor en oplevelse og hvor stort et skridt opad det var for mig.
Stød eller nok rettere opadstød har alle dage siden jeg startede til vægtløftning været min udfordring, så det var en enorm lettelse og "se" at hard work pays off.
Mit første EM blev en oplevelse med blandende følelser. Jeg var ligesom til DM i rigtig god form, og nok også i bedre form end til DM så der var igen lagt op til en konkurrence med baren højt sat. Desværre skulle det ikke gå som jeg havde håbet og forestillet mig. Nervøsitet og et forventningspres betød, at jeg endte med kun 2 godkendte løft = mine startvægte hvilket selvfølgelig ikke var tilfredsstillende. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg har enormt store krav til mig selv - det kan altid blive bedre og jeg er sjældent tilfreds. Det var derfor også svært for mig og accepterer et resultat på 173 kg - til trods for, at det var min tredje bedste 2-kamp all over.
Sportsligt blev mit første EM altså ikke det jeg havde håbet på, men selve konkurrencen og opholdet var en kæmpe oplevelse og med til, at give mig mere blod på tanden. Det var enormt inspirerende og vide, at man har stået på den samme scene som de bedste i Europa og verden. Wauw! Min motivation var på plads og med kurs på DM hold - jeg skulle have revanche for et skuffende EM.
Efter EM begyndte min venstre albue og gøre ondt. Dag for dag blev det kun værre - efter kun en uge kunne jeg ikke strække armen, ja ikke engang løfte en taske. Jeg vidste nu der var noget helt galt - og at DM hold var i fare. I en længere periode cirka 3 måneder gik jeg til fysioterapeut - nogle dage var gode andre mindre gode. Jeg troede det var det rigtige, men blev til sidst frustreret og utålmodig, og jeg blev derfor skannet. En uge efter min skanning var jeg opereret - 4 mus/bruskstykker var suget ud og en rengøring af albuen indvendig var hvad der skulle til.
Den efterfølgende periode med genoptræning gik fint og jeg var efter godt 2,5 måned tilbage i noget der lignende almindelig træning. Jeg begyndte her og have en underlig fornemmelse i min højre albue - lidt i samme stil som i den venstre i sin tid. Jeg traf en meget hurtig beslutning om og blive skannet. Skanningen viste også adskille mus/bruskstykker som på sigt skulle ud. Da jeg nu var i gang besluttede jeg mig for, og få dem fjernet med det samme da ingen vidste hvornår de eventuelt ville falde ned i albueleddet og sætte sig fast som i den venstre. Travlhed på operationsbordet gjorde, at operationen først blev planlagt til starten af oktober.
Da jeg kunne træne uden de store smerter, valgte jeg og træne op til AL bank cup den 4. oktober. På det tidspunkt var det allerede 5 måneder siden jeg sidst havde været på plateauet - en operation mere ville betyde yderligere 3-4 måneder, hvilket ville gøre pausen alt for lang.
AL bank cup og et in-between-surgery comeback jeg aldrig havde turdet håbe på. Træningen frem mod AL Bank cup gik rigtig fint. Jeg var fredag ugen inden oppe og trække 71 kg og støde 85 kg - shaky og ikke nogle flotte løft, så jeg havde besluttet mig for og tage det som det kom, og ellers forsøge og have en fest.
Tilmelding blev 65/80 og altså ikke noget der indikerede løft i nærheden af mine PR'er. En konkurrence senere og jeg stod med et træk på 75 kg, et stød på 95 kg og en 2-kamp "kun" 10 kg under min all time best! Jeg kunne ikke være mere lykkelig og lettet - og tilmed var de 170 kg et B-krav til EM. Den søndag i oktober var jeg en meget glad pige!
Den 10. oktober lagde jeg mig derfor glædeligt på operationsbordet for, at få fikset den højre albue. Igen gik det efterfølgende genoptræningsforløb helt fint, og jeg kunne små 2 måneder efter begynde og træne vægtløftning igen - dog på lave kilo. Lave kilo blev hurtigt til flere kilo, og allerede 2 måneder og 3 dage efter operationen træk jeg 65 kg og stødte 85 kg. Det var fedt for alvor og være i gang igen, og nu var kursen sat mod et endeligt real comeback til Ladies Open den 3. januar.
En god dag blev desværre afløst af en nedtur dagen derpå. Til træning lørdag for en uges tid siden satte min lænd sig. Jeg har den sidste uges tid derfor ikke kunnet træne særlig meget. Det er virkelig frustrerende, når jeg nu endelig var tilbage og bare gerne vil løfte!
Jeg tager dog endnu engang et bump med på vejen og satser på, at år 2015 for alvor bliver mit år uden større skader og udfordringer. Jeg tager det hele med og er ikke et sekund i tvivl om, at det i sidste ende er det hele værd.
Tusind tak til alle der igennem 2014 har støttet mig, og været der for mig både i og udenfor træning! I er guld værd og det betyder enormt meget for mig, og have personer som jer omkring mig.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle!<3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar