lørdag den 4. januar 2014

Ladies Open 2014!

I dag lørdag blev der afholdt Ladies Open 2014. Et stævne som kun er blevet afholdt en gang før af A.K. Atlas i Slagelse. Igen i år var det et super fedt stævne med en masse tøser! Frank og resten af Atlas havde virkelig gjort et godt stykke arbejde - hele set-oppet var super genialt, med en masse opvarmningsstænger og masser af plads! Super lækkert! Perioden her frem mod Ladies Open har været meget blandet og meningen med stævnet har hele tiden været - et stævne vi tager på dagen. Jeg har nydt julen og nytåret og ikke gjort specielt meget for at komme ned i vægt, hvilket også betyder at vægten i dag lå højere end "normalt". Stævnet var et sinclair stæve og det var i princippet lige meget hvad jeg vejede.


Bodyweight: 69,3 kg.

Min træk serie lød således:
74 kg - fail
74 kg - Dansk Rekord i -75 kg klassen
77 kg - Dansk Rekord i -75 kg klassen

Min stød serie lød således:
87 kg
92 kg
96 kg - fail

2-kamp: 169 kg - Dansk Rekord i -75 kg klassen // Sinclair: 211,6 point // 1. plads i aldersgruppen 24-29.

IK99 blev derudover dagens bedste klub! :)


Kommentar: Vågnede i dag og havde en rigtig god fornemmelse i kroppen! Jeg har ellers de sidste par uger ikke helt følt mig klar til, at skulle i konkurrence endnu. Har nydt julen og nytåret, og virkelig fået koblet af! Min krop har været træt og jeg har haft alt for meget og se til, så da min krop fik lov og slappe af i julen - kunne jeg virkelig mærke hvor tiltrængt det var. Det har derfor nok også været lidt svært for mig, at komme op i gear igen - mest mentalt.

Konkurrence i dag havde vi planlagt som en tung træning hvilket også betød, at jeg skulle lave noget træning bagefter. Vægten sagde 69,3 kg - så vi startede træk på 74 kg, som ville være Dansk Rekord i -75 kg klassen. Jeg var i dag meget nervøs, ikke mere end jeg plejer, men på en lidt anden måde - jeg blev dog lidt ivrig og kom derfor lidt på hælene og kunne ikke holde den. I andet forsøg 74 kg lidt shaky men den var der! Anders satte mig derefter på 77 kg - og gav mig valget om 79 kg, men besluttede mig for, at holde de 77 kg - fornuftigt valg syntes jeg selv! Godkendt 3-0! :)
Stød opvarmningen gik rigtig godt, men igen valgte vi at starte mig lidt lavt - så 87 kg i første forsøg ganske let og derfor 92 kg i andet forsøg. Tredje forsøg kunne vi ligeså godt satse lidt og gå på 96 kg, hvilket ville være Dansk Rekord i -75 kg klassen. Vendet var rigtig godt - sidder dog død, men ikke tungt overhovedet. Blev så lidt ivrig og kaster hovedet lidt bagud, og får derfor skudt stangen lidt for langt tilbage og han ikke modtage den! Ærgerligt - men er ikke i tvivl om, at der er næste gang! :)

Alt i alt et rigtig godt stævne, med to Danske Rekorder! :dance:


Træning efter konkurrencen:

Ben foran: 65 kg (4 reps) - 85 kg (4 reps) - 95 kg (3 reps) - 105 kg (3 reps x 2)

Stødhiv: 65 kg (4 reps) - 85 kg (4 reps) - 100 kg (4 reps x 3)

Sit ups: 100 reps







Ingen kommentarer:

Send en kommentar