tirsdag den 24. februar 2015

What's next?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg siden mine albueoperationer sidste år ikke rigtigt har kunnet træne igennem på fuld skrue endnu. Jeg har haft flere enkelte træninger som har været helt ekstremt gode, hvorefter kroppen dagen efter har sagt helt fra. Jeg har døjet med flere forskellige småskader - småskader som ikke rigtig vil tage nogen ende.
Anders og jeg har haft en snak om hvordan og hvorledes vi skal gribe det hele an - og prøve og finde en løsning hvorpå, vi kan mindske belastningen men samtidig opretholde min styrke og få nogle tunge løft i kroppen. Jeg vil i den kommende periode derfor komme til og skrue en del ned for den rene vægtløftningstræning - og formentlig kun lave træk og stød øvelser to gangen om ugen i stedet for de nuværende fire gange.
Der er ingen tvivl om, at min styrke er mere eller mindre tilbage, så det er et spørgsmål om og finde balancen mellem og få de tunge løft i kroppen og stadig holde belastningen af skulder og arme nede.
Jeg føler mig rimelig overbevist om, at det ikke vil påvirke min fremgang til trods for de færre rene vægtløftningstræninger og løft. Jeg har af to omgange til hhv. AL Bank Cup i Oktober sidste år og CWC i Januar i år set og mærket, at jeg med blot få ugers træning har kunnet være tilbage på et niveau ikke langt fra hvor jeg slap efter EM sidste år.
Jeg glæder mig meget til, og se hvordan den kommende periode frem mod EM i April vil blive.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar