tirsdag den 17. februar 2015

DM countdown: 4 dage + styr på kroppen!

Jeg har siden jeg for alvor startede op med træningen igen, efter min anden albue operation haft en del småskader/skavanker, som ikke rigtigt har villet tage nogen ende. Nikolaj Kaufmann, fysioterapeuten som jeg har brugt de sidste to års tid, er flyttet til Næstved og jeg har ikke rigtig fundet mig en erstatning for ham, da jeg egentlig ikke vil skifte ham ud - jeg har derfor nok ventet lidt for længe med og få kroppen tjekket og sat på plads. Nikolaj er uddannet fysioterapeut, men mangler kun sin hovedopgave for og kunne kalde sig osteopat - ved siden af har han taget en hulens masse kurser, startet fysioterapien op i forsvaret etc. I morges var jeg så endelig et smut i Næstved hos Nikolaj for og få styr på kroppen! Det var primært mit håndled og knæet der var i fokus, men også bare et generelt tjek af kroppen. Det var godt og blive knækket på plads og få løsnet op, så kroppen kan være så klar så mulig til DM på lørdag!


DM 2015 information:

Dato: Lørdag den 21. Februar.
Stævnestart: Kl. 11.00.
Sted: Herlufsholms Idrætscenter, 4700 Næstved.
Deltagerliste findes her: http://weightlifting.dk/~/media/Files/Eliteudvalg/DM/2015/DM%20Senior/Deltagereliste%20DM%20Senior%202015%20club%202.ashx

Hvis ikke man har planer på lørdag, så kan man altid lægge vejen forbi Næstved! Her vil der helt sikkert være top underholdning. Jeg ser i hvert fald frem til og glæder mig til, og skulle på plateauet igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar