fredag den 25. december 2015

Hvad så nu?


Der har været stille på bloggen! Efter Gotha’s fødselsdagsstævne, havde jeg brug for lidt pause. Jeg har siden VM været ret mentalt træt og skulle nok bare have droppet og løfte til Gotha’s fødselsdagsstævne. Men hvad jeg inden VM syntes var en virkelig god idé, viste sig og være en måske nok rimelig dårlig idé – men jeg kan jo altid sidde og være bagklog bagefter.
Jeg har brugt de sidste par uger på og holde mig i gang med hvad jeg lige har haft lyst til og lave, og samtidig givet mine små overbelastede skulderne lidt ro – de har haft brug for det!

Endnu et år er snart gået og jeg kan igen se tilbage på et år med rigtig mange gode og fede oplevelser, men samtidig også med lidt blandende følelser omkring mine sportslige præstationer. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg siden mine albueoperationer sidste år ikke rigtigt har kunnet finde tilbage på niveau. Det er til trods for, at jeg nok har været i min måske bedste styrke/fysiske form i hele min vægtløftnings”karriere”. Anders og jeg har prøvet utrolig mange tekniske ting af og arbejdet hårdt for og knække min tekniske kode. Det er desværre ikke rigtigt lykkedes os, men jeg er ikke i tvivl om at vi arbejder og har fat i de rigtige ting – og så har flere mindre skader og skadesperioder på ingen måde heller gjort det let. Hele tiden og skulle tage hensyn til eller være opmærksom på en ryg, et knæ eller specielt to skuldre, om de nu også kunne klare træningsmængden har ikke været nemt.

Jeg har i løbet af året, men specielt de sidste par måneder, gjort mig utrolig mange tanker. Dels omkring hvor længe jeg kan blive ved med og presse min krop, men også hvor længe jeg kan blive ved med og bevare optimismen og troen på, at jeg nok både kan og skal finde min vej tilbage. Jeg har været frustreret og nogle dage været ved, og kaste håndklædet i ringen fordi det hele bare har set sort ud, og jeg ikke har følt jeg kom nogen vejene. Jeg har dog besluttet, at jeg ikke er klar til og kaste håndklædet i ringen endnu – men kan i stedet komme med en god nyhed!
Det har ikke alt sammen været negative tanker, jeg har også vendt og drejet hvilke muligheder jeg eventuelt kunne have for og få sat skub i min udvikling igen.
Jeg har derfor efter en snak med hhv. Roland og Anders besluttet, at indgå en samarbejde med Roland. Jeg tror at det bliver sundt for mig og få nogle nye øjne på, og prøve at tænke lidt anderledes. Om det virker? - det ved jeg ikke, men det finder jeg kun ud af ved og prøve det af. Det betyder, at jeg i fremtiden vil have 1-2 af mine træninger om ugen i Viking sammen med Roland og de resterende i IK99 sammen med min træner Anders. Jeg er spændt, og ved at det bliver udfordrende for mig, men glæder mig samtidig til og komme i gang, og til at skulle lave nogle hophiv!

Lidt blandede billeder fra årets begivenheder:








































Ingen kommentarer:

Send en kommentar